Stadig på vej …..

 

Interessen for pottemagerfaget tog sin begyndelse, da jeg som ung havde min gang på H.P.Knudsens Lervarefabrik, Rødeled ved Præstø.

Som ven af huset tilbragte jeg mange timer i værkstedet. Hans Jørgen Knudsen, 3. generation i pottemagerslægten lærte mig at dreje i ler. Forvandlingen fra lerklump til færdig brugbar skål fascinerede mig. Der blev drejet mange skæve skåle, men med Hans Jørgen´s opmuntrende kommentar ….. Så kan man se, at den er håndlavet ….. fortsatte jeg min drejning. Det var jo om at holde modet oppe hos det unge menneske smile Snorlige fabriksfremstillet keramik var der dengang – som i dag, nok af.

 

Da jeg flyttede fra Præstø stoppede min “karriere som pottemager”. Der kom til at gå mange år før jeg igen fik muligheden for at sætte mig til en drejeskive.

 

Årene førte mig bl.a. omkring lærerseminariet og linjefaget billedekunst. Her fik jeg afprøvet en række teknikker indenfor det billedkunstneriske område, tegning, div. former for maleri, flere afskygninger af grafik og skulpturarbejde.

 

Efter seminariet var det maling på lærred, der kom til at optage mig i de kommende år.

 

Et studieophold på kunsthøjskole udvidede igen min horisont. Her lærte jeg den serigrafiske proces at kende, helt fra bunden. Det blev starten på min fordybelse i, hvordan fotografisk serigrafi kan anvendes og kombineres med maleri på lærred.

 

Som medlem af Kunstnerværkstedet Kabeldepotet er jeg nu med i et givtigt værtstedsfælleskab, hvor flere kunstarter trives side om side.

Dér i Kabeldepotet stod den, lersparkeskiven, som jeg kendte den fra Hans Jørgen på Rødeled. Det var med en vis spænding og ærefrygt, at jeg satte mig til skiven igen efter 34 år.

Fantastisk, teknikken sad stadig i fingrene og skålene var ikke blevet større.

 

 

 

 

 

 

 

Medlemskaber:

Kunstnerværkstedet Kabeldepotet

Kunstnergruppen Storebælt

Kunstnergruppen Ad Libitum indtil 2019, hvor gruppen blev nedlagt.